Begrebet relativitet i forbindelse med databaser henviser til den måde, hvorpå data organiseres og administreres. Hovedideen bag relationelle databaser er brugen af tabeller til at gemme data og definere relationer mellem dem.

Nogle populære relationelle databaser

Nogle populære relationelle databaser omfatter forskellige databasestyringssystemer, hver med sine egne funktioner. MySQL og PostgreSQL er open source DBMS (Database Management System), hvor MySQL er populær til webapplikationer, og PostgreSQL tilbyder avancerede funktioner.

På den anden side er Oracle Database og Microsoft SQL Server kommercielle systemer, der leverer høj ydeevne og skalerbarhed, hvilket gør dem velegnede til store virksomhedsapplikationer.

De væsentligste forskelle mellem dem ligger i licensering og ekstra funktioner, såsom integration med andre systemer og understøttelse af komplekse funktionaliteter.

Forskel fra ikke-relationelle databaser

Relationelle databaser gemmer data i tabeller med et fast skema og understøtter SQL til forespørgsler. De er velegnede til strukturerede data med klare relationer mellem dem.

Ikke-relationelle databaser (NoSQL) kan anvende forskellige datamodeller (dokumenter, grafer, nøgle-værdi) og kræver ikke et fast skema. De egner sig godt til ustrukturerede data og store datamængder, der kræver høj skalerbarhed og fleksibilitet.

Anvendelse af relationelle databaser

Relationelle databaser er mest velegnede når der er behov for at gemme klart strukturerede data, hvor hver information er relateret til en anden. De er ideelle i situationer, hvor dataintegritet er vigtig og nøjagtighed skal garanteres.

Derudover bliver relationelle databaser essentielle, når der skal udføres komplekse forespørgsler og transaktioner håndteres, hvilket sikrer driftens pålidelighed og overholdelse af alle relationer mellem dataene.