Undgåelse af "diworsification"

Diversificering er et kerneprincip inden for porteføljestyring, men det er muligt at få for meget af det gode. Begrebet "diworsification" beskriver faldgruben ved overdiversificering—hvor man tilføjer så mange fonde eller aktiver, at porteføljens effektivitet utilsigtet reduceres. Når du investerer i flere fonde med lignende beholdninger, kan du tro, at du sænker risikoen, men i virkeligheden kan du ende med at koncentrere investeringerne i de samme underliggende aktiver. Dette kan føre til højere omkostninger, overlappende eksponeringer og et udvandet potentiale for merafkast, samtidig med at der kun opnås begrænset ekstra beskyttelse mod nedgang.

En enkel måde at måle, hvor meget dine porteføljefonde overlapper, er med denne formel:

Hvis to fonde hver især ejer mange af de samme aktier, vil din overlapprocent være høj, hvilket signalerer potentiel diworsification.

Overvej en portefølje, der indeholder følgende tre fonde:

• S&P 500 Indexfond;
• Total U.S. Stock Market Fond;
• Large Cap Growth Fond.

Ved første øjekast kan dette virke diversificeret. Men alle tre fonde investerer tungt i store amerikanske virksomheder som Apple, Microsoft og Amazon. Overlapningen er betydelig—disse fonde ejer ofte de samme aktier i lignende proportioner. Ulemperne ved denne overdrevne overlapning inkluderer:

• Betaling af flere lag af gebyrer for stort set den samme eksponering;
• Minimal ekstra diversifikationsfordel;
• Risiko for at gå glip af andre aktivklasser eller sektorer, der kunne forbedre balancen mellem risiko og afkast.

I praksis kan diworsification efterlade dig med en portefølje, der er mere kompliceret, dyrere og mindre effektiv end en enklere, velkonstrueret sammensætning.